Ting nr. 9: Facebook

Hvad er Facebook?
Facebook er et af mange netværk på nettet. Det stammer som så mange andre internetfænomener fra den amerikanske universitetsverden, nærmere bestemt Harvard Universitet, hvor det i starten (2004) var et lukket netværk for de studerende.

Man kan kalde Facebook for en udvidet personlig adressebog. Hvor navnene i den almindelige fysiske adressebog er "døde" - er de i den virtuelle fulde af liv. I den fysiske adressebog kan din gamle folkeskoleven figurere med telefonnummer og adresse, der er ellers ingen kontakt og det kan være år siden I sidst har haft kontakt. I den virtuelle ”adressebog” derimod har I daglig "kontakt" - måske ikke direkte, men alligevel. For at opretholde denne kontakt kræver det naturligvis interaktivitet og engagement fra brugerne. Netværket skal vedligeholdes og kun på den måde kan det vokse og udvikles.

Andre Netværk
Hvor Facebook altså hovedsagligt er til de private netværk, er den anden store netværksaktør LinkedIn primært rettet mod professionelle netværk og fokuserer på uddannelse og erhvervserfaring. LinkedIn fungerer på samme måde som Facebook, hvor man kan se venners kontakter og invitere. Andre kendte netværk er "Arto" for børn/unge og "Myspace", der primært er for musiknørderne og der findes et utal af andre.

Facebook og biblioteker
I bibliotekssammenhæng kan Facebook f.eks. bruges til at lave ”erfa-grupper”. Eksempelvis kunne Bogen-kommer-folk netværke med andre fra hele landet - eller fra hele verden. Der er allerede oprettet grupper som f.eks. ”Krimi-venner” og ”Litteraturklubben” og internationalt er der grupper som "Librarians and Facebook", der har over 4000 medlemmer.

Vejledning

Denne vejledning viser dig hvordan du opretter en profil på Facebook.

Gå ind på hjemmesiden for Facebook og udfyld ”Sign up for Facebook”-boxen.

Du vil nu modtage en mail fra Facebook på den email-adresse du har opgivet. I mailen er der et link som du skal klikke på.

På den første side du kommer ind på kan du checke om nogle af dine venner allerede er på Facebook. Hvis din e-mail indeholder en adressebog - hvis du f.eks. bruger Gmail - vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste, hvor du kan vælge mellem kontakterne, og derefter kan du invitere dem til at være dine venner på Facebook. For at få en ven skal der foretages både en invitation og en accept. Hvis du ikke har lyst til det, kan du vælge at trykke på det lille ”skip”, som står øverst på siden.

Der kommer nu flere spørgsmål om f.eks. hvilken skole du har gået på. Igen behøver du ikke at svare, men kan bare trykke på ”skip”.

Når du er færdig har du fået en profil på Facebook.

Hvad så nu?
Du navigerer på Facebook vha. værktøjslinien øverst:

"Profile" er din egen profil, hvor dine egne profiloplysninger ligger.

Når du kommer ind på Facebook starter du altid på en side, hvor du kan se, hvad dine venner har foretaget sig siden sidst.

Du behøver ikke at logge dig på Facebook, for at tjekke om du har fået hilsner, de kommer automatisk på den e-mail du har oplyst.

Der findes mange forskellige ”applications” i Facebook. Applications er det samme som tillægsprogrammer du selv kan lægge ind. Der findes nogle standard applikationer – Photos, Groups, Events og Marketplace. Du kan få flere applikationer ved at blive inviteret af venner eller ved selv at søge dem frem.

Under "Privacy" i værktøjslinien kan du ændre indstillingerne for din Facebook profil. F.eks. hvem der må se hvad.

Hvordan sletter man sin facebook profil igen?

Der er ofte megen debat i medierne om Facebook. Sidst handlede det om at man ikke kunne komme til at slette sin oprettede profil, men kun deaktivere den.

På Facebook er der for nylig blevet oprettet en gruppe, som hedder: ”How to permanently delete your facebook account”. Den har følgende slette-opskrift :

“How to achieve permanent deletion -

Go to this form: http://www.facebook.com/cs_forms/fshelp.php?page=9

Tell them to delete your account in BOTH the subject and the message fields!

This method is official and confirmed by ex-facebook users to be satisfactory!”

Udarbejdet af Tina Ravn Bengtson